Afhentning uden syn - Uden garanti -Uden klargøring.
De fleste der har rodet med biler og som er født før 1980, kan huske rækken af rustne, gamle, ibyttetagede biler, som forhandlerne gemte bagerst på pladsen.
Det var der jeg cyklede rundt i årene før kørekortet og drømte om min første bil. Det var der de spændende ting stod, og til en pris hvor en skoledreng og cykelbud måske kunne være med.
De dage er helt ovre, forhandlerne kan simpelthen ikke risikere at sælge disse biler, da “uden garanti” ikke holder i retten.
Så hvis de ikke kan sælges til nogen i bilbranchen med CVR nummer, er det bedre at skrotte bilerne.
Gamle udtjente rustbunker, passer også dårligt i de forkromede, strømlinjede bilhuse idag.
Hvorfor kom jeg lige til at tænke på den tid i dag? Det var fordi jeg så en norsk 4 dørs 1960 Amazon ved Biltema Odense i dag. Netop en 4 dørs Amazon skulle være min første bil da jeg var 16-17 stykker.
Den stod netop i rækken af brugtbiler uden syn hos Volvo i Sønderborg. Stadigvæk med sorte plader. Jeg havde allerede haft kontakt med Volvo Amazon klubben i Kolding, og jeg var klar!
Fornuften sejrede i sidste ende.
Tak fordi du læste med.
Kunne du lide denne artikel?
Johnulsted.dk er et fritidsprojekt om dansk bilhistorie. Hvis du har lyst, kan du være med til at holde projektet kørende.
Del artiklen med dine venner:



